Kælkebakken er klar - når sneen er
Parken ved Bindesbøll Byen huser en af Aarhus’ bedste kælkebakker. Vi har, traditionen tro, sikret den med halmballer i bunden, så den er klar, når sneen – forhåbentligt – kommer
Da vi overtog området, der huser Bindesbøll Byen, fra Region Midtjylland, overtog vi også en af de bedste kælkebakker i Aarhus og omegn – og traditionen med at sikre den med halmballer i bunden ud mod Rolighedsvej.
Nu får vi jo ikke så meget sne herhjemme, som børn og barnlige sjæle kunne drømme om. Men vores gartner har allerede sat halmballerne op, så bakken er klar, lige så snart vejrguderne er det. Vi skulle jo nødigt lade et godt snefnug gå til spilde.
Så nu krydser vi bare fingre for, at der kommer sne.