5 ud af 10 byggeprojekter er i gang - Bindesbøll Byen

5 ud af 10 byggeprojekter er i gang

Bindesbøll Byen er for alvor ved at tage form. Vi er i gang med opførelsen af 5 af de 10 byggeprojekter, og tre af disse – Parkhusene Syd, Parkhusene Nord og Skovhusene – er så langt, at man kan forestille sig de fremtidige hjem. Samtidigt fortsætter nedrivningen i andre dele af området

Arbejdet med Bindesbøll Byen skrider frem som planlagt. Lige nu er der blandt andet gang i udgravning, elementmontage, murerarbejde og nedrivning.

Fart på nybyggeriet

Senest har vi sat gang i opførelsen af Alléhusene Nord, der ligger nordvest for det gamle psykiatriske hospital, ud mod Bækkelundsvej og Skovagervej. Det betyder, at vi pt. er i gang med 5 ud af de planlagte 10 byggeprojekter, og foruden Alléhusene Nord er det:

  • Parkhusene Nord – i det nordvestlige hjørne af parken
  • Parkhusene Syd – i det nordvestlige hjørne af parken
  • Længehusene Nord – lige nordvest for det gamle psykiatriske hospital
  • Skovhusene – i den sydlige del af området, syd for Harald Selmers Vej

Det samlede projekt kommer i sagens natur til at byde på ganske mange rejsegilder, hvor vi fejrer, at bygningernes spær er rejst (selv om det rent byggeteknisk ikke er så stor en milepæl som i gamle dage). Indtil videre har vi holdt tre af slagsen, senest for Skovhusene og Parkhusene Nord, hvor både håndværkere, bygherrer og købere af nogle af boligerne var inviteret.

Gang i nedrivninger

Før vi kan sætte gang i opførelsen af de resterende projekter, skal der naturligvis gøres plads til dem. Derfor er vi stadig i gang med nedrivningerne, og senest har vi fjernet en del af bygningerne lige syd for det gamle psykiatriske hospital, så der kan blive plads til Længehusene Syd.

De næste nedrivninger sker lige syd for Harald Selmers Vej, hvor Skovhusene Nord skal bygges, og de sidste nedrivninger, vi kommer til at foretage, bliver i området syd og sydvest for det gamle psykiatriske hospital.

Markeringerne på kortet viser de områder i Bindesbøll Byen, hvor nedrivningsarbejdet er overstået

Traditionen tro bliver der holdt rejsegilder for de forskellige projekter i Bindesbøll Byen, her for Skovhusene …

… og her for Parkhusene Nord.

Du kan se byggeriet fra oven i vores lille film her, og nedenfor kan du se et par billeder.

Længehusene Nord (Til venstre i billedet)

 Parkhusene Nord (lige over det øverste venstre hjørne af det gamle psykiatriske hospital.

Byggeriet af hele Bindesbøll Byen forventes færdigt ved udgangen af 2023.

 

Related posts